24.01.2016

Søndag er en mærkelig dag, på en og samme tid repræsenterer dagen slutningen på noget godt og begyndelsen på noget andet, men gør hver dag alligevel ikke det kan man så spørge sig selv om? nej søndag indtager en speciel melankolsk funktion hos de fleste mennesker, det er en dag hvor store ting bliver væk og støvet svæver rundt i vinduets solstråler uden forstyrrelser. dagen er en søvndyssende melankoli man svæver i og mindes den så småt forgangne weekend og frygter den kommende mandag osv... men man frygter ej, man lader sig flyde væk og husker på at for enden af den kommende hårde arbejdsuge kommer der endnu en fredag og derefter endnu en lørdag og sidst men ikke mindst endnu en søndag, og sådan vil det fortsætte indtil man ikke er her mere og derefter vil det også fortsætte på trods af vores forgangne eksistens. disse små liv som bliver levet og som stopper har intet at stille op mod tiden. tiden som jo i sig selv er et menneskeskabt begreb. men indtil da kan man altid svælge i sin yndlingsbeskæftigelse og drømme sig væk fra sådan en grå vinter søndag

/Joe